Er du klar til at pakke kufferten? Der er ikke noget bedre end at skulle på ferie. Der skal slappes af og opleves en masse. Det kan være stressende at pakke kufferten, da man skal passe på ikke at pakke alt for mange ting.
Der er en grænse for hvor mange kilo du må have med med mindre du betaler for en større bagage. Det er en god ide at du starter med at tage det mest nødvendige frem for at se hvor meget det fylder. Derfra kan du altid vælge mere til. Hvad er så det vigtigste at huske?
De vigtigste ting skal ligge i håndtasken
De vigtigste ting som pung, pas, penge, telefon og oplader bør du opbevare i din håndtaske således, at du er sikker på disse ting ikke kan forsvinde fra dig. Man ved aldrig om en kuffert kan finde på at forsvinde i lufthavnen. Derfor er det mere sikkert at have de personlige og uundværlige ting i håndtasken. Du kan altid google dig frem til hvilke ejendele folk plejer at pakke i håndtasken. Der er nogle særlige regler angående væsker i håndtasken som du bør læse op på, inden du pakker håndtasken færdig.
Tænk på hvad du skal lave på ferien
I forhold til hvilke ting der er uundværlige at have med, bør du tænke over hvad du skal lave på ferien. I Sardinien er der smukke strande, som skal nydes fra morgen til aften. Der er krystalklart blåt vand hele tiden, som du får lyst til at kaste dig ud i. Mange opholder sig hovedsageligt vil stranden om dagen og besøger byen senere på dagen. Derfor bør du have stranden i baghovedet når du skal pakke ting og sager til turen. Det er primært her du vil bruge det meste af din tid.
Husk badehåndklædet!
På stranden er det dejligt at have et stort badehåndklæde som du kan ligge på ved strandkanten. Det er en stor bonus at det er ekstra stort, så du har mulighed for at kunne boltre dig på det. Det anbefales at du faktisk pakker to badehåndklæder, så du hele tiden har et tørt et. Badehåndklædet bruger du i princippet hele dagen når du befinder sig på stranden. Derfor er det godt at du har et ekstra med til at kunne udskifte når det andet er for brugt/vådt/beskidt.
Solcreme er et must!
Ingen skal færdes ude i solens bagende hede uden solcreme. Selvom du har brun kulør, så skal du passe på solens stråler. Når du skal færdes udenfor det meste af tiden, er det nødvendigt at have solcreme på dig hele tiden. Især når du ligger og tager sol skal du jævnligt smøre et lag på for at undgå at blive rød.
De fleste drømmer om at få en smuk kulør når de er på ferie. Dette er endnu en grund til at passe ekstra på. Det kan være en god ide med en aftencreme også, så du hele tiden har noget der passer til alle tidspunkter af døgnet.
Glem ikke badekåben!
Badekåben er et must at have med på ferie, da der ikke findes noget bedre end at kunne svøbe sig i den om morgenen. Nogen synes også, at badekåben er fantastisk at have på til og fra stranden. Badekåben er nem og hurtig at tage på hvis du har et hurtigt ærinde at skulle ordne. Skal du lige ned i lobbyen kan du sagtens tillade dig at tage badekåben på.
Pak mere end et sæt badetøj
Badetøj er det som du vil have på det meste af tiden på ferien. Derfor anbefales det at du har mere end et sæt badetøj med. På denne måde er du også sikker, hvis uheldet skulle være ude og dit eneste sæt badetøj gik i stykker. Med ekstra badetøj har du også muligheden for at skifte til noget tørt hvis du gerne vil have badetøj indenunder dit normale tøj, inden du skal til byen.
Pak få sæt tøj
Da du bruger badetøj det meste af dagen behøves du ikke at proppe kufferten med tøj. Danskerne har det med at gå i panik og være bange for, at der ikke er pakket nok tøj. Ofte går du i det samme hvis du skal ud om aftenen, så få tøjstykker er mere end rigeligt. Hvis du virkelig kommer til at mangle noget, er det muligt at kunne købe tøj på ferien. Det anbefales at du pakker så lidt som muligt, så du også har plads til at kunne købe ting at tage med hjem fra ferien.
Bliv klar til at rejse
Det giver et godt overblik hvis du lægger alle dine ting på sengen inden det kommer i kufferten. På denne måde har du det fulde overblik over de ting, som du tænker skal med. Det gør ikke noget at gennemgå tingene en ekstra gang hvis du er i tvivl om alt på sengen skal med. Er du i tvivl om alle de vigtige ting er blevet pakket, kan du prøve at søge dig frem til rejselister på internettet. Bliv klar til at opleve Sardiniens smukke strande, så du kan få nogle uundværlige minder for livet.